Konceptet
Hvad er Web2Media+?
Web2Media+ er bygget til virksomheder, der vil have marketing, der virker i praksis, ikke flere møder, PowerPoints og lange forklaringer.
Vi tror på, at den største værdi skabes, når fokus er på forretningen, eksekvering og tæt dialog. Derfor skærer vi alt det overflødige fra og bruger tiden dér, hvor den gør en reel forskel.
Med Web2Media+ får du en ekstern digital marketing specialist, der mestrer alle kernediscipliner og arbejder ud fra dine forretningsmål, som en naturlig forlængelse af dit team.
Jo bedre vi forstår din forretning, desto mere værdi skaber vi i vores arbejde.
Det er hele idéen bag Web2Media+.
Hvordan opstod Web2media+?
Vi er selv iværksættere og har altid haft en forkærlighed for ligesindede entreprenører, der forsøger at bygge noget nyt og spændende op.
Men som vi voksede, blev vi mere et bureau som passede på de lidt større kunder. Men vi ville ikke opgive at være noget for iværksættere. Derfor besluttede vi at lave et nyt koncept, som var tænkt med denne kundetype i centrum. Med respekt for de begrænsede ressourcer og midler. Og med fuld fokus på eksekvering.
For iværksætteri er at sætte handling bag ordene.
Derfor ingen møder. Derfor ingen powerpoints. Bare udførelse og kommunikation i øjenhøjde.
Vi håber du kan mærke det.
Hvem er Web2Media+ lavet til?
Web2Media+ er skabt til iværksættere og mindre virksomheder, hvor hverdagen ofte kræver, at én person har mange kasketter på. Du driver forretningen, træffer beslutningerne og får tingene til at ske, samtidig med at du også er marketingansvarlig, IT-support og meget mere.
Vi ved, at du har travlt, og at digital marketing ikke må blive endnu en ting, der stjæler din tid og opmærksomhed. Derfor tager vi ansvaret for din digitale marketing og sikrer, at den kører stabilt, kan måles og giver mening for din forretning. Så kan du bruge din energi der, hvor den skaber størst værdi - på at drive og udvikle din virksomhed.
Hvad adskiller W2M+ fra resten af branchen?
Det korte svar er, at vi ikke arbejder i timer, men i ydelser.
W2M+ er bygget som et abonnement, hvor fokus er på det, der bliver leveret og skaber værdi, frem for hvor lang tid noget tager.
Det lidt længere svar er, at vi har gentænkt måden digital marketing typisk drives på.
Vi har gennemarbejdet hele kunderejsen og sikret, at alle faser hænger sammen, fra opstart og eksekvering til løbende optimering og dialog. Det giver et mere stabilt samarbejde og bedre resultater over tid.
Samtidig har vi fokus på at skabe en stærk arbejdsplads for vores specialister.
Det betyder motiverede mennesker, høj faglighed og adgang til nogle af branchens bedste værktøjer, så arbejdet kan udføres effektivt og korrekt.
Og når der opstår behov for ekstra viden, står W2M+ aldrig alene.
Vi har adgang til hele Web2Medias hus af specialister, så der altid kan trækkes på den rette ekspertise. Kort sagt: der er meget få udfordringer, vi ikke kan løse sammen.
